Fanø Minitræf

Til Fanø Minitræf mødes alle Citroën-interesserede til grillhygge, paradeopstilling, convoy-tur og meget mere.

.

Kom til dejlige Fanø i juni måned og deltag i Fanø Mini Træf.

Flere og flere kommer hvert år forbi og nyder samværet med både nye og gamle medlemmer af klubben. Bo på campingpladsen i Sønderho eller vælg en af de andre overnatnings muligheder på øen. På Anne-Mette og Eriks matrikel nr. foregår de aktiviteter som Sydvestjysk Citoënklub står for. Der har gennem tiden været besøgt af op til 80 veteran knallerter, de lokale veteranbiler, fælles hygge med grill og lokale spillemænd, samlet køretur rundt øen og masser af andre oplevelser.

Fanø Vadehav

Der foregår meget på Fanø og vi lægger op til at man også selv kan tage på ture og søge de oplevelser, som øen i vadehavet tilbyder. Verdens største Dragefestival løber blandt andet af staben i samme uge som Fanø Minitræf. Her fylder tusindvis af imponerende drager himlen på Fanøs brede sandstrand.

 

Der er også mulighed for at tage ud at plukke østers med Østers Kongen hvor der også er mulighed for at lære at tilberede dem.

 

Byen Sønderho er tidligere valgt til Danmarks smukkeste Landsby. Med sine gamle stråtækte huse, hyggelige butikker og restauranter oser der af charme og ikke kun benzin fra os på vores træf.

 

Naturen er unik og Fanø er altid et besøg værd. Så hold øje med info om næste Fanø Mini Træf og vi vil glæde os til at se dig.

 

Sydvestjysk Citroënklub

Sidst opdateret 20. martsj 2018